Tegn Til Tale DVD

Tegn Til Tale DVD


I henholsvis 2018 og 2014 udgav "Video Vupti" to Tegn Til Tale DVD´er.

"Video Vupti" var et lille videofirma, som jeg havde sammen med Trein Boysen. Firmaet eksisterer ikke mere, men der er mulighed for at købe DVD´er fra restlageret - altså privat salg.

Enhedspris kr. 100,- + evt forsendelse. Skriv og hør nærmere.

Den første indeholder 17 små film med dagligdagsemner.

Anne Marie Hougesen er den gennemgående figur i filmene.

I øvrigt medvirker flere af vore kollegaer fra Rosenvængets Skole.

Anne Marie gennemgår tegne til hver film.

Filmene er produceret sammen med Trein Bojsen.

Den første indeholder 9 film, som på den ene eller anden måde handler om årstiderne. Alle med "ét glimt i øjet", Anja de lá Motte er hovedpersonen. Desuden medvirker Alberte Ammitsbøl og flere af vore kollegaer.

På DVD´en er også tegngennemgange til filmene.

Filmene er produceret sammen med Trein Bojsen.

Se eksempel:

Lidt om Tegn Til Tale:


Tegn Til Tale er en måde at udtrykke sig på i kommunikationen mellem mennesker.

Hvis man af forskellige årsager mangler talen, eller talen er svær at forstå, kan man støtte sin tale med kropssprog, mimik, gestus og tegn.

 

Evnen til at kommunikere er medfødt, alle mennesker kommunikerer, og det gør vi på mange forskellige måder.

Et menneske, der ikke kan tale, eller har svært ved at tale, vil selv vælge sin måde at udtrykke sig på.

Det er vigtigt, at omgivelserne tilbyder mange forskellige måder at udtrykke sig på. Tegn og gestus kan være en af måderne.

 

De fleste mennesker vil gerne udtrykke sig på samme måde, som dem de er sammen med. Derfor er det vigtigt, at man selv bruger billeder, tegn, mimik og gestus, når man kommunikerer med mennesker, der ikke udvikler talen normalt.

 

Man kommunikerer kun med hinanden, hvis man har noget at kommunikere om.

 

Tegn kan være naturlige, de kan være personlige, eller de kan være vedtagne.

Når vi bruger Tegn Til Tale, låner vi tegn fra døves tegnsprog, men bruger den danske sætningsopbygning og sætter primært tegn på meningsbærende ord.

Tegn Til Tale lærer man bedst ved at se andre bruge dem. Man kan gå på kursus, og man kan så supplere med forskellige ordbøger, videoer og andet.

 

Vores holdning til brug af Tegn Til Tale:

Vores tilgang til brugen af tegn er, at det skal give mening for den enkelte.

Hvis et barn udvikler et personligt tegn, så er det det man bruger, man kan så hen ad vejen prøve at tilpasse det de vedtagne tegn.

For os er det mere vigtigt, at et tegn giver mening, end det er korrekt udført. Nogle tegn synes vi bliver for abstrakte til vores målgruppe, f.eks. tegnet for rødbeder, her vælger vi et tegn, der er mere konkret visuelt.

 

Der vil givetvis være tegn på vores DVD, der ikke er helt efter bogen, vi udvikler dialekter. Tegn er ikke ens på tværs af landet og kan som også være forskellige fra klasse til klasse på skolen ☺


Vi tænker, at det altid er vigtigst at kommunikationen udvikles. Det er det primære formål.